Aqua d’Or
Rådgivning har haft stor betydning
Aqua d’Or har fået nærhed, større fleksibilitet og et bedre indblik i deres forretnings IT-model ud af samarbejdet med Azend.
Som en del af en international koncern havde Aqua d’Or tidligere kun en IT-afdeling, der lå i udlandet. Det betød, at supporten var langt væk og foregik på engelsk. Nu har Aqua d’Or valgt at outsource produktionsdelen af deres IT-løsning til Azend.
Forandringen som samarbejdet med Azend har medført
Max Græsborg, Project & Procurement Manager, Aqua d’Or
“Vores situation er måske lidt anderledes end mange andres, fordi vi har haft en polsk IT-afdeling, der har stået for det hele. Nu har vi en opdeling mellem vores produktion og vores kontor.
I forbindelse med et Arolink-projekt brugte vi Azend som support, når vi holdt de tekniske møder med vores polske IT-team. Her i huset har vi ikke den tekniske viden, men det havde Azend, og det var en stor hjælp. De deltog i møderne og talte egentlig vores sag, selv om det var internt. Så vi har brugt Azend på flere måder; fra support, til at de har overtaget vores produktions IT.”
Forståelsen for vores egen IT var den
største aha-oplevelse
“Vi har fået en større forståelse for IT og for, hvor kompleks vores forretning er. Vi har fået synliggjort vores forretnings IT-model. Det var nyt for mig. Før foregik kontakten med vores IT-team på engelsk, og de kunne være svære at få fat på. Nu har vi fået noget, som er fleksibelt og som virker. Vi er blevet taget meget seriøst lige fra starten.”
Kan anbefales til alle…
“Så længe vi har så god service fra Azend, så vil jeg helt klart anbefale jer til folk, hvis jeg hører de har udfordringer med IT. Den support vi har fået ved møderne med vores gamle IT-afdeling – her er min kollega og jeg lidt IT-handicappede – har haft stor betydning. Efter møderne har vi fået forklaret, hvad der egentlig er blevet sagt og hvilken betydning, det har for vores virksomhed. Det synes jeg er stærkt.”
Du kan besøge Aqua D’ors hjemmeside her.
*Udgivet 31.01.2020