Rekruttering

At arbejde i IT behøver ikke være kompliceret eller upersonligt – hos Azend handler det om at finde den rette rolle til dig og gøre processen enkel og inspirerende. Når du søger en stilling hos os, følger vi altid de samme fire steps:

Det starter med det uformelle kaffemøde. Så skal vi finde ud af, hvad der er lige præcis dit verdensmesterskab. Herefter kommer anden samtale; skal det mon være os? Og til sidst – hvornår kan du starte, for vi glæder os!

Det gode møde

En ansættelse hos os starter ofte med en kop kaffe (og drikker du ikke kaffe, finder vi noget andet). Mødet er uformelt – vi skal lære hinanden at kende. Vil du forberede dig, så tænk over, hvad der er vigtigst for dig hos en leder og kollegaer, for det spørger vi om. Drøm gerne stort: Hvordan ser din drømmestilling ud? Det kan vi også finde på at spørge om. Vores vigtigste råd: Kom med godt humør og vær dig selv – vi er ret søde, hvis vi selv skal sige det!

 

Verdens-mesterskab

Hvis både du og vi har en god mavefornemmelse efter første møde, er næste skridt en talenttest. Vi vægter ikke kun din erfaring, dine karakterer eller dine certificeringer – det er mindst lige så vigtigt, at du passer ind i vores kultur og mindset. Talenttesten hjælper både dig, din leder og teamet med at finde ud af, hvilke opgaver du trives bedst med, og hvad din leder skal være opmærksom på i kommunikationen. Det er vores værktøj til at sikre, at alle medarbejdere – nuværende og kommende – får de bedste forudsætninger for succes.

Er vi et match?

Når vi har modtaget din test, bruger vi den som forberedelse til anden samtale. Her møder du typisk din potentielle leder, en teknisk eller faglig ansvarlig og et velkendt ansigt fra første samtale – det skaber tryghed. Vi taler om dine top- og bundtalenter fra testen og tager os tid til at dykke ned i din faglighed. Samtalen er også din mulighed for at vurdere din kommende leder, for en god relation fra dag ét er afgørende for både trivsel og succes.

Ny kollega?

Sidste skridt er kontrakten og aftalen om, hvornår du starter hos os som medarbejder. Efter kontrakten er underskrevet, gør vi vores bedste for at holde kontakten varm i både pre- og onboarding-processen. Når det er muligt, sørger vi for, at du møder dit nye team og hilser på dine kommende kollegaer. Hvis vi har sociale arrangementer inden din opstart, bliver du selvfølgelig inviteret med – vi elsker at hygge os sammen. Din kommende leder vil også tjekke ind med dig et par gange før din første dag for at lære dig bedre at kende og forberede dig på din opstart.

Skal du være vores nye kollega?

En arbejdsdag i Azend

At arbejde i Azend betyder, at ingen dage er ens – men der er altid en fælles retning.

Du vil opleve en hverdag præget af tæt samarbejde, frihed til at udfolde dine kompetencer og en kultur, hvor vidensdeling og sparring er en del af dagligdagen.

Vi arbejder projektorienteret med fokus på at skabe skræddersyede løsninger, der gør en forskel for vores kunder. Samtidig prioriterer vi fleksibilitet og balance mellem arbejde og fritid, så du kan præstere bedst muligt både professionelt og personligt.

I Azend tror vi på, at trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd – og det afspejler sig i alt, vi gør.

En Azend-medarbejder underviser ved en whiteboard-session, der fremhæver virksomhedens fokus på læring og udvikling.

Lær mere om Azend

Karriere

Hos Azend betyder kontinuerlig udvikling alt – især når det gælder arbejde i IT. Hvis vi ikke holder os opdateret med den nyeste viden, kan vi heller ikke rådgive og vejlede vores kunder bedst muligt. Samtidig mener vi, at muligheden for at dygtiggøre og specialisere sig er afgørende for at fastholde dygtige kollegaer. Vil du vide mere om de udviklingsmuligheder, vi tilbyder, når du arbejder i IT hos Azend? Så klik herunder:

Kultur

Hos Azend går vi op i stærkt samarbejde, diversitet, professionalisme og ansvarlighed – værdier, der også præger vores arbejde i IT. Det betyder, at vi altid er ærlige og ordentlige overfor både kollegaer og kunder. Hos os er der ingen snak i krogene, men masser af plads til grin over frokosten eller en kop kaffe. Vil du lære mere om den kultur, der kendetegner arbejdet i IT hos Azend? Så klik herunder: