Vi står aldrig stille. Vi skaber fremdrift.
Hver dag.
Både for vores kunder og for vores medarbejdere.
Det er den mission vi vil leve op til – hver dag – og derfor har vi også stort fokus på, at vores medarbejdere har mulighed for at flytte sig, udvikle sig og blive dygtigere.
Ligesom vores kunder aldrig bare er tal og systemer, er vores medarbejdere det heller ikke. Vores vision er, at alle skal trives, lykkes og udvikle sig – både som individer og som en del af fællesskabet. Vi tror på at en spændende karriere i IT starter med en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglig og personlig vækst.
Går du med en drøm om at udvikle dig – enten horisontalt eller vertikalt? Hos os er alt muligt, hvis du viser vilje og interesse for at dygtiggøre dig.
Vi skaber rammerne for, at din karriere i IT kan tage form og nå nye højder.
Vi tager vores ansvar seriøst og ansætter naturligvis også elever. De er vores vigtigste kilde til nye talenter.
Som elev hos Azend, vil du aldrig blive parkeret ved kaffemaskinen. Vi tror på, at ansvar skaber erfaring og læring. Og erfaring er afgørende for en succesfuld karriere i IT.
Vi har tillid til, at vores elever kan og tør tage et ansvar. Derfor vil du som elev, få tildelt opgaver der udfordrer og udvikler dig, så du får en stærk start på din karriere i IT branchen.
Vores supportafdeling er husets kommandocentral og ofte det første kontaktpunkt for vores kunder, der ringer ind med en udfordring. Derfor er det en afgørende funktion for os, og du vil opdage, at support ikke kun handler om at skifte passwords og fikse printere.
Vores supportere håndterer både 1st, 2nd og i nogle tilfælde 3rd line support.
Det giver en langt dybere faglig viden og gør vores supportere stærke specialister, der er klar til at løse komplekse problemer – en vigtig del af at skabe succes i en IT-karriere.
Som konsulent i vores Cloud & Infrastructure-afdeling, spiller du en central rolle for vores kunder. Du bliver deres nærmeste rådgiver inden for IT-sikkerhed og infrastruktur – en vigtig del af en succesfuld karriere i IT.
Vi lægger vægt på, at vores konsulenter altid er opdaterede, så de forbliver markedsrelevante. Derfor tilbyder vi certificeringer i relevante Microsoft-teknologier, ikke kun til vores konsulenter, men også til supportere og elever.
I Azend tror vi nemlig på, at en succesfuld karriere i IT skabes gennem løbende udvikling og dygtiggørelse.
Har du en sælger i maven, der har passion for at være ude hos kunderne? Så er en karriere som sælger i Azend lige noget for dig!
Salg i IT-branchen giver mange muligheder for at dygtiggøre sig, og hos Azend er der altid plads til gode idéer – vi griber dem, når du skyder dem afsted!
Som sælger hos os får du mulighed for både at dykke ned i teknikken og rådgive kunderne detaljeret om deres næste investering. Hvis du samtidig har sans for strategi og forretningsudvikling, kan du hurtigt blive dine kunders go-to person.
En karriere som IT-sælger hos Azend er både udfordrende og udviklende.
Personalepleje og moderne ledelse er kernen i vores kultur – og sådan har det altid været.
Vi arbejder med udvikling og frihed under ansvar, og tilpasser vores ledelse individuelt til hver enkelt medarbejder.
Vores talenttests, som alle i Azend får lavet, hjælper os med at understøtte både ledelsesstil og den enkelte medarbejders udvikling.
En karriere i IT hos Azend betyder, at du kan forvente en leder, der er nærværende og personlig, men også strategisk og fremtidsorienteret. Det skaber et miljø, hvor både du og dine ambitioner kan trives og gro.
“Efter mange gode år med JDC, har vi pr. årsskiftet (2019) skiftet leverandør vedr. IT generelt. Azend sørger nu for alt IT I hele SAND GROUP. Alt blev implementeret smertefrit hen over en weekend.”
“De tog os seriøst lige fra starten. Så længe vi har så god service fra Azend, så vil jeg helt klart anbefale jer til folk, hvis jeg hører de har udfordringer med IT.”
“Vi oplever tryghed i, at vi bliver hjulpet, når vi står med en udfordring – uanset om det er IT eller fysiske elementer.”