Fra papir til digitalisering med Azend

Opdag, hvordan Zampell A/S, i alliance med Azend, skaber fremtidens industrielle arbejdsplads med avanceret digital teknologi; med ændring af arbejdsgange samt udvikling af en intern app, som styrker effektivitet og sikkerhed i virksomhedens dagligdag.

Zampell A/S

For industrivirksomheden Zampell A/S går digitalisering og effektivisering hånd i hånd. Den ene er en forudsætning for den anden – og omvendt. For at optimere arbejdsgange og sikre en højere grad af præcision og produktivitet, har Zampell implementeret en række digitale løsninger. Disse initiativer – udviklet i samarbejde med IT-alliancen Azend – vil transformere virksomheden og forbedre både interne processer og kundeservicen.

Overgangen fra papir, mapper og analog metoder til digitalisering, har været en vigtig strategisk beslutning. Førhen har virksomheden arbejdet med papirbaserede systemer, såsom ringmapper i montørernes biler, skemaer til registrering af arbejdstider med mere, som alle sammen har været tidskrævende at opdatere og vedligeholde.

I denne case kan du dykke ned i samarbejdet mellem de to virksomheder, som har stået på siden 2019.

Skræddersyede IT-løsninger baner vejen for fremtiden

Samarbejdet med Azend har været afgørende for Zampell’s digitale transformation, og det er ikke helt tilfældigt, at det er Azend der er blevet samarbejdspartneren. Direktør i Zampell Danmark, Tina Stendal Svendsen, fortæller ”Kemien har jo altid været god, og vi ville gerne have en samarbejdspartner som netop kunne hjælpe os videre med vores udvikling”.


For Zampell har især forståelse været essentiel for samarbejdet. Tina Stendal Svendsen fremhæver, hvordan Azend’s support og forståelse for virksomhedens behov og visioner, har gjort det muligt at udvikle skræddersyede løsninger, der understøtter virksomhedens daglige drift.

En samlet IT-strategi

Samarbejdet med Azend har ikke kun stor betydning for Zampell’s digitale omstilling, men også for implementeringen af en samlet, effektiv IT-strategi. Med en samlet IT-strategi leveret af Azend har Zampell sikret, at deres IT-systemer fungerer optimalt og understøtter virksomhedens vækst og effektivitet. Igennem årerne har virksomheden fundet stor værdi i at have alle dens IT-behov dækket af én pålidelig partner, og direktør Tina Stendal Svendsen udtrykker især stor tilfredshed med support-afdelingen hos Azend: ”Azend er gode til at skabe en følelse af, at de ved hvem man er med det samme, man ringer.”

I den samlede IT-strategi indgår også en supportaftale på hardware. En aftale som skaber tryghed for virksomhedens IT-brugere samtidig med at den danner grundlag for den relationsdannelse som Azend hver dag stræber efter at oparbejde med kunderne. ”Det kan godt være en hård grænse at skulle over, det her med at ringe til en IT-supporter. Men når man først har erfaret, at man ikke skal forklare, hvem man er, men at supporterne kan huske én, så er der ingen problemer overhovedet”, forklarer Tina Stendal Svendsen.

En tryg IT-alliance

Relationen mellem de to virksomheder har sikret, at Zampell føler sig trygge i, at de får præcis de løsninger, virksomheden har brug for. ”Vi oplever tryghed i, at vi bliver hjulpet, når vi står med en udfordring – uanset om det er IT eller fysiske elementer”, fortæller Tina Stendal Svendsen og fortsætter, ”Det hjælper enormt meget, at vi ved, at vi ikke bare ringer til en help-desk. Her får vi respons med det samme og tingene bliver fikset hurtigt derefter”. En relation som gør det muligt for Zampell at fokusere på virksomhedens kerneforretning uden bekymringer om deres IT-infrastruktur.

Den gode relation mellem Zampell og Azend kommer også til udtryk i parternes måde at samarbejde på. Alle idéer bliver modtaget, drøftet og udformet til konkrete strategier som passer ind i Zampells daglige drift og langsigtede mål. Hertil fortæller Tina Stendal Svendsen ”Vi ville gerne have en samarbejdspartner, som kan hjælpe os videre med vores udvikling. Vi har nogle idéer, men vi ville gerne have en partner, som kan hjælpe os med at sige ’Skal vi ikke gå denne vej?’. Vi er jo ikke IT-eksperter, vi vil bare gerne udvikle og drifte vores forretning på bedste vis”.

Mød Zampell A/S

Zampell A/S er en international virksomhed med hovedkontor i USA, der servicerer forsyningssektoren og industrien med ildfaste løsninger, herunder forbrændingsanlæg, kraftvarmeværker og krematorier.

Men selvom Zampell A/S er en stor international virksomhed, handler denne kundecase om den danske afdeling og dennes IT-setup.

I Danmark opererer virksomheden fra to lokationer: Sdr. Omme i Midtjylland og Næstved på Sydsjælland, hvorfra virksomheden beskæftiger ca. 65 medarbejdere.

Det danske Zampell A/S blev etableret i 2014 gennem en fusion af Schmidt & Danielsen A/S i Sdr. Omme og Refcon A/S i Næstved – to selskaber der hver havde over to generationers erfaringer i markedet, som har skabt et samlet team af projektledere og montører, der arbejder landsdækkende for at levere holdbare løsninger.

Du kan læse mere om Zampell A/S på deres hjemmeside, ved at klikke her.

Er du nysgerrig på, hvad Azend kan gøre for din virksomhed?

Relaterede cases