Azend er Best in Class

United Textile Group er en private label tekstilproducent, som leverer til kendte danske og udenlandske brands. Koncernen har hovedkontor i Danmark og beskæftiger i alt ca. 800 medarbejdere på tværs af datterselskaber i Litauen, Ukraine, Tyrkiet og Bangladesh.

United Textile Group

United Textile Group er en private label tekstilproducent, som leverer til kendte danske og udenlandske brands. Koncernen har hovedkontor i Danmark og beskæftiger i alt ca. 800 medarbejdere på tværs af datterselskaber i Litauen, Ukraine, Tyrkiet og Bangladesh.

For Mogens Ravnholt Jensen, som er økonomi- og IT-ansvarlig hos United Textile Group, handler det om at finde de bedste samarbejdspartnere på hver deres felt. Han tøver ikke med at kalde Azend best in class, når det handler om at levere et IT-setup, der kan understøtte forretningssystemet, som binder koncernens workflow sammen.

Samarbejdspartnere skal være Best In Class

Forståelse for forretningen er afgørende

I en branche, hvor tidsfrister og effektivitet er altafgørende, er det vigtigt at have et IT-setup, der understøtter virksomhedens behov ned til mindste detalje.

United Textile Group, som er en førende tekstilproducent, modtager jævnligt tilbud om hosting af deres netværk, og en dag tikkede et tilbud ind, der var så fristende, at man valgte at skifte Azend ud med en anden leverandør.

Det viste sig dog hurtigt, at den nye leverandør havde undervurderet opgavens omfang og ikke kunne leve op til kravet om at opdatere og vedligeholde systemer, på tværs af koncernens afdelinger.
Uden tilstrækkelig monitorering førte dette til forsinkelser og manglende adgange, hvilket forstyrrede det tværgående workflow og virksomhedens drift.


Ifølge Mogens Ravnholt Jensen, daværende administrerende direktør i United Textile Group, skyldtes det manglende forståelse for virksomhedens behov:

“Det hele skal være klar. Jo flere gange du skal have fat i en kasse, des flere penge koster det. Overskuddet ligger i de små detaljer. Summen af alle detaljer gør, at det kan blive voldsomt dyrt, hvis det ikke spiller”.


Som følge af disse problemer, valgte virksomheden at afbryde samarbejdet med den nye leverandør, og vendte tilbage til Azend, hvor alle kræfter blev sat ind på at analysere og kortlægge United Textile Groups præcise behov, så man kunne genoptage samarbejdet. Konvertering af data varede nogle få dage og blev foretaget hen over en helligdagsferie, hvorefter man kunne gå i luften med den løsning, der kører den dag i dag.

Intern IT-drift eller outsourcing?

For Mogens Ravnholt Jensen er hele spørgsmålet om outsourcing af IT ret simpelt. For ham giver det ingen mening at holde det internt i virksomheden. Der er nemlig så meget specialiseret viden involveret i IT-drift, at én person umuligt kan løfte opgaven.

IT-sikkerhed er et godt eksempel på en kompleks disciplin med tilhørende underområder: firewall, netværksopbygning, sikkerhed på servere og på den enkelte pc.

“Jeg har ikke mødt nogen endnu, som behersker alle disse discipliner. På et opdateret niveau.”

Selv meget store virksomheder vælger at outsource dele af deres IT, fordi det kræver så mange ressourcer at holde sig opdateret på udviklingen, fx indenfor sikkerhed.

”Jeg tror, at de fleste – hvis de regner rigtigt – vil komme frem til, at det er for dyrt at have tingene in-house. Og det man sagde engang: Det er hjertet i ens virksomhed. Det må man ikke lægge ud, for det skal man selv have styr på. Det gælder ikke mere.”

Mere om United Textile Group

United Textile Group ejer selv alle sine fabrikker og satser på en forretningsmodel med gennemsigtighed, sporbarhed og bæredygtighed i centrum. Virksomheden opnåede således GOTS-certificering i 2019 for kontoret i Danmark og fabrikken i Tyrkiet. En certificering kræver blandt andet anvendelse af minimum 95% økologiske tøjfibre i produktionen og er den højeste certificering indenfor bæredygtig tekstilproduktion. Resten af koncernen er i gang med processen.

GOTS kræver årlig audit, indblik i virksomhedernes økonomiske forhold og sporbarhed i forhold til tekstilets oprindelse og rejse fra mark til forbruger. Der stilles også krav til sikkerhed og socialt ansvar overfor medarbejderne.

UTG anvender desuden 3D-teknologi i designfasen, hvilket mindsker ressourceforbruget og gør det hurtigere og lettere at ændre form og farver på designs, inden de går i produktion. Det kan du læse mere om på UTGs hjemmeside.

Relaterede cases