Forside › It-ordbog › Malware

Hvad er malware?

Malware er en samlebetegnelse for software, der er skrevet til at skade, forstyrre eller skaffe uautoriseret adgang til et it-system. Ordet er en sammentrækning af det engelske “malicious software”. Virus, orme, trojanske heste, ransomware og spyware er alle undertyper — malware er paraplyen over dem.

Kort fortalt

Hvad: Samlebetegnelse for software skrevet til at skade, forstyrre eller skaffe uautoriseret adgang.
Typerne: Virus, orm, trojansk hest, ransomware, spyware, loader og rootkit — de beskriver adfærd og spredning, ikke skade.
Derfor er antivirus ikke nok: Moderne malware bruger ofte værktøjer, der allerede findes på maskinen. Forsvaret skal se på adfærd, ikke filer.

De vigtigste typer malware

Typerne beskriver ikke hvad koden gør, men hvordan den opfører sig og spreder sig. Det er den skelnen, der afgør hvordan man forsvarer sig.

Virus

Kode der hægter sig på en fil eller et program og først spreder sig, når filen åbnes, kopieres eller deles.

Orm

Spreder sig selv gennem netværket uden at nogen behøver åbne noget. Historisk årsag til de hurtigste udbrud.

Trojansk hest

Udgiver sig for at være et legitimt program. Brugeren installerer den frivilligt — og det er netop pointen.

Ransomware

Krypterer data og kræver løsepenge. Den type med de mest alvorlige konsekvenser for en virksomhed.

Spyware

Indsamler oplysninger i det skjulte — tastetryk, skærmbilleder, gemte adgangskoder, browserdata.

Loader

Har kun én opgave: at hente den egentlige malware ned bagefter. Ofte det første, der lander på maskinen.

Rootkit

Skjuler sig i systemets dybere lag, så almindelige værktøjer ikke kan se at den er der.

Hvordan malware kommer ind

Mail med en vedhæftning eller et link. Stadig den mest almindelige vej ind i danske virksomheder.
Falske eller kompromitterede websider, hvor et download starter uden tydelig accept.
Usikrede fjernadgange og systemer med kendte sårbarheder, der ikke er blevet opdateret.
Legitime softwareopdateringer fra en leverandør, der selv er blevet kompromitteret. Svær at forsvare sig mod, fordi tilliden er berettiget.
USB-medier og andet fysisk udstyr. Sjældnere i dag, men stadig relevant i produktions- og OT-miljøer.

Hvorfor antivirus ikke længere er nok

Klassisk antivirus genkender kendte skadelige filer ud fra en signatur — et fingeraftryk. Det virker, indtil angriberen ændrer filen en smule, pakker den anderledes, eller slet ikke bruger en fil.

Netop det sidste er blevet almindeligt. Moderne malware kører ofte helt uden at lægge en eksekverbar fil på disken, og bruger i stedet værktøjer der allerede findes på maskinen — PowerShell, scriptmotorer, administrationsværktøjer. Teknikken kaldes “living off the land”, og den er svær at fange med signaturer, fordi hvert enkelt værktøj i sig selv er legitimt.

Konsekvensen er, at forsvaret skal se på **adfærd** frem for filer: hvad starter hvad, hvad forsøger at læse hvor, hvad taler med et ukendt netværk klokken tre om natten.

Hvad der reelt begrænser malware

Adfærdsbaseret detektion på endpoints, så et forløb kan stoppes mens det sker.
Begrænsede rettigheder, så dagligt arbejde ikke foregår med administratoradgang. Meget malware er afhængig af rettigheder, den ikke burde have.
Systematisk opdatering, særligt af det der kan nås fra internettet.
Applikationskontrol, så kun godkendt software må køre på kritiske maskiner.
Netværkssegmentering, så et kompromitteret klientnetværk ikke giver fri adgang til servere.
Testet backup som sidste forsvarslinje, adskilt fra produktionsmiljøet.
Oplæring af medarbejderne, fordi den første handling næsten altid er menneskelig.

Tegn på at noget er galt

Der findes ingen sikker liste, men nogle mønstre er værd at reagere på: maskiner der pludselig er markant langsommere, programmer der starter uden årsag, sikkerhedssoftware der er slået fra uden at nogen har gjort det, ukendte brugerkonti, udgående netværkstrafik på tidspunkter hvor ingen arbejder, og filer der ikke længere kan åbnes.

Det vigtigste er ikke at kunne genkende alle tegnene, men at der findes et sted at melde dem hen — og at det er hurtigere at melde end at lade som ingenting.

Er jeres endpoints dækket?

Vi gennemgår om jeres endpoints har adfærdsbaseret detektion — og om alarmerne bliver set på. Læs mere om it-sikkerhed hos Azend, eller tag en uforpligtende snak med en af vores rådgivere.

Ofte stillede spørgsmål om malware

Hvad er forskellen på virus og malware?

Malware er samlebetegnelsen for al skadelig software. En virus er én bestemt type malware, som hægter sig på en fil og spreder sig når filen åbnes eller deles. I daglig tale bruges “virus” ofte om al malware, men det er upræcist.

Er malware kun et problem på Windows?

Nej. Windows er det mest udbredte mål, fordi udbredelsen er størst, men der findes malware til macOS, Linux, Android og iOS. Særligt Android og macOS har set kraftig vækst. Antagelsen om at en platform er sikker i sig selv er en risiko i sig selv.

Kan malware ligge på en maskine uden at man ved det?

Ja, og det er almindeligt. Rootkits og loaders er direkte designet til at være svære at opdage, og ved målrettede angreb går der typisk uger fra første adgang til der sker noget synligt. Det er derfor overvågning og logopbevaring har værdi.

Hjælper det at have to antivirusprogrammer?

Nej. To programmer der overvåger de samme filer i realtid kommer ofte i konflikt, koster ydelse og kan blokere hinandens funktion. Én velkonfigureret løsning med adfærdsdetektion er bedre end to overlappende.

Relaterede begreber

Ransomware ›

Kryptering og afpresning, og hvorfor backup alene ikke er nok.

Endpoint Detection and Response ›

Adfærdsovervågning på computere og servere.

Phishing ›

Forsøg på at narre en medarbejder — og hvad der faktisk stopper det.

← Tilbage til it-ordbogen