Malware er en samlebetegnelse for software, der er skrevet til at skade, forstyrre eller skaffe uautoriseret adgang til et it-system. Ordet er en sammentrækning af det engelske “malicious software”. Virus, orme, trojanske heste, ransomware og spyware er alle undertyper — malware er paraplyen over dem.
Typerne beskriver ikke hvad koden gør, men hvordan den opfører sig og spreder sig. Det er den skelnen, der afgør hvordan man forsvarer sig.
01
Kode der hægter sig på en fil eller et program og først spreder sig, når filen åbnes, kopieres eller deles.
02
Spreder sig selv gennem netværket uden at nogen behøver åbne noget. Historisk årsag til de hurtigste udbrud.
03
Udgiver sig for at være et legitimt program. Brugeren installerer den frivilligt — og det er netop pointen.
04
Krypterer data og kræver løsepenge. Den type med de mest alvorlige konsekvenser for en virksomhed.
05
Indsamler oplysninger i det skjulte — tastetryk, skærmbilleder, gemte adgangskoder, browserdata.
06
Har kun én opgave: at hente den egentlige malware ned bagefter. Ofte det første, der lander på maskinen.
07
Skjuler sig i systemets dybere lag, så almindelige værktøjer ikke kan se at den er der.
Klassisk antivirus genkender kendte skadelige filer ud fra en signatur — et fingeraftryk. Det virker, indtil angriberen ændrer filen en smule, pakker den anderledes, eller slet ikke bruger en fil.
Netop det sidste er blevet almindeligt. Moderne malware kører ofte helt uden at lægge en eksekverbar fil på disken, og bruger i stedet værktøjer der allerede findes på maskinen — PowerShell, scriptmotorer, administrationsværktøjer. Teknikken kaldes “living off the land”, og den er svær at fange med signaturer, fordi hvert enkelt værktøj i sig selv er legitimt.
Konsekvensen er, at forsvaret skal se på **adfærd** frem for filer: hvad starter hvad, hvad forsøger at læse hvor, hvad taler med et ukendt netværk klokken tre om natten.
Der findes ingen sikker liste, men nogle mønstre er værd at reagere på: maskiner der pludselig er markant langsommere, programmer der starter uden årsag, sikkerhedssoftware der er slået fra uden at nogen har gjort det, ukendte brugerkonti, udgående netværkstrafik på tidspunkter hvor ingen arbejder, og filer der ikke længere kan åbnes.
Det vigtigste er ikke at kunne genkende alle tegnene, men at der findes et sted at melde dem hen — og at det er hurtigere at melde end at lade som ingenting.
Vi gennemgår om jeres endpoints har adfærdsbaseret detektion — og om alarmerne bliver set på. Læs mere om it-sikkerhed hos Azend, eller tag en uforpligtende snak med en af vores rådgivere.
Malware er samlebetegnelsen for al skadelig software. En virus er én bestemt type malware, som hægter sig på en fil og spreder sig når filen åbnes eller deles. I daglig tale bruges “virus” ofte om al malware, men det er upræcist.
Nej. Windows er det mest udbredte mål, fordi udbredelsen er størst, men der findes malware til macOS, Linux, Android og iOS. Særligt Android og macOS har set kraftig vækst. Antagelsen om at en platform er sikker i sig selv er en risiko i sig selv.
Ja, og det er almindeligt. Rootkits og loaders er direkte designet til at være svære at opdage, og ved målrettede angreb går der typisk uger fra første adgang til der sker noget synligt. Det er derfor overvågning og logopbevaring har værdi.
Nej. To programmer der overvåger de samme filer i realtid kommer ofte i konflikt, koster ydelse og kan blokere hinandens funktion. Én velkonfigureret løsning med adfærdsdetektion er bedre end to overlappende.
Kryptering og afpresning, og hvorfor backup alene ikke er nok.
Adfærdsovervågning på computere og servere.
Forsøg på at narre en medarbejder — og hvad der faktisk stopper det.