Et DDoS-angreb — Distributed Denial of Service — er et forsøg på at gøre en tjeneste utilgængelig ved at overbelaste den med trafik fra mange kilder samtidig. Formålet er ikke at stjæle data, men at lukke ned. Det er derfor et tilgængelighedsangreb, ikke et fortrolighedsangreb.
Forskellen betyder noget, fordi de tre rammer forskellige steder og kræver forskelligt forsvar.
01
Rå båndbredde. Forbindelsen fyldes med så meget trafik, at intet legitimt kommer igennem. Måles i gigabit pr. sekund.
02
Udnytter hvordan netværksprotokoller fungerer — for eksempel ved at åbne enorme mængder halvfærdige forbindelser, som serveren holder åbne og venter på.
03
Færre, men dyrere forespørgsler. Angriberen rammer den funktion, der koster mest at besvare — en søgning, en rapport, et login. Svær at skelne fra rigtige brugere.
Det tredje er det mest ubehagelige, fordi trafikmængden kan se helt normal ud. Et applikationsangreb behøver ikke gigabit — det behøver bare at ramme det rigtige sted.
Et angreb fra én kilde er let at blokere: man spærrer adressen. Et DDoS-angreb kommer fra tusindvis af kilder på én gang — typisk et botnet af kaprede computere, servere, routere og IoT-enheder fordelt over hele verden.
Det gør blokering på adresse næsten meningsløs, og det er grunden til at man ikke kan løse problemet på sin egen firewall. Er forbindelsen først fyldt, hjælper det ikke at afvise trafikken i den anden ende af røret — den har allerede optaget pladsen.
Der er en udbredt forestilling om, at DDoS kun rammer store, kendte mål. I praksis rammes danske virksomheder af tre grunde: fordi de er afhængige af en onlinetjeneste, som konkurrenter eller utilfredse parter kan ramme; fordi de bruges som pressionsmiddel i afpresning; eller fordi de er tilfældige offer for et angreb rettet mod en delt hostingplatform.
Den sidste kategori overses ofte. Ligger jeres system hos en udbyder sammen med hundredvis af andre, kan I blive ramt af noget, der slet ikke var rettet mod jer.
Det er værd at stille tre spørgsmål til jeres leverandør, før der sker noget:
Det sidste er der, hvor aftaler oftest viser sig at være tomme. En oppetidsgaranti med undtagelse for “forhold uden for leverandørens kontrol” dækker i praksis ikke det angreb, I var bekymrede for.
Vi hjælper med at afklare, hvor jeres tjenester reelt filtreres, og hvad jeres aftale dækker under et angreb. Læs mere om stabil it-drift hos Azend, eller tag en uforpligtende snak med en af vores rådgivere.
Et DoS-angreb kommer fra én kilde, et DDoS-angreb fra mange på én gang. Forskellen er afgørende i praksis: en enkelt kilde kan blokeres, mens tusindvis af fordelte kilder kræver filtrering opstrøms hos udbyderen.
Sjældent. Er internetforbindelsen først fyldt med trafik, er pladsen optaget før trafikken når firewallen. Volumetriske angreb skal håndteres opstrøms — hos udbyderen eller gennem en dedikeret filtreringstjeneste.
Nej, formålet er at gøre tjenesten utilgængelig. Men et angreb bruges nogle gange som distraktion, mens noget andet sker et andet sted i miljøet — så det bør altid undersøges bagefter, ikke blot afværges.
Det varierer fra få minutter til flere døgn, og angreb kommer ofte i bølger. Netop derfor er en aftalt eskaleringsvej og løbende overvågning mere værd end en engangsindsats under det første angreb.
De to tal, der definerer hvad jeres backup reelt skal kunne.
Det serviceniveau en leverandør faktisk er forpligtet til.
De vigtigste angrebstyper — og hvordan et forløb typisk ser ud.
Vi lytter · 69 88 49 39