Af Azends rådgivere i IT-sikkerhed og compliance · Opdateret 5. november 2026
En deepfake er video, lyd eller billeder, der er skabt eller manipuleret med kunstig intelligens, så en person ser ud til at sige eller gøre noget, de aldrig har sagt eller gjort. Ordet er en sammentrækning af deep learning og fake. For virksomheder er deepfakes især et værktøj i AI-svindel, hvor angribere efterligner en chef, en kollega eller en leverandør for at få penge eller adgang.
AI-svindel er en samlebetegnelse for svindel, hvor kunstig intelligens bruges til at gøre angrebet mere troværdigt eller lettere at gennemføre i stor skala. Teknikkerne er de samme som i klassisk phishing og social engineering. Forskellen er, at AI fjerner de tegn, man tidligere kunne genkende svindel på: dårligt dansk, generiske beskeder og en stemme, man ikke kendte.
01
Med få sekunders lyd, fx fra en video på LinkedIn, kan en angriber efterligne direktørens stemme i et telefonopkald eller en talebesked.
02
Et videoopkald, hvor chefen eller økonomichefen ser rigtig ud og beder om en hurtig og fortrolig overførsel.
03
Fejlfrie mails i jeres egen tone, med henvisning til rigtige kolleger, kunder eller projekter.
04
AI samler på få sekunder oplysninger om medarbejdere fra hjemmesiden, LinkedIn og pressemeddelelser og bygger et skræddersyet angreb.
05
Ansøgere eller leverandører med AI-genererede billeder, dokumenter eller videoer, der skal skaffe adgang til systemer.
06
En automatiseret samtale via mail, sms eller chat, der svarer troværdigt på spørgsmål og fører offeret videre.
I 2024 overførte en medarbejder hos ingeniørvirksomheden Arup i Hongkong, hvad der svarer til omkring 25 millioner dollar, efter et videomøde med flere kolleger, herunder økonomichefen. Ingen af de øvrige deltagere var rigtige. Sagen viser, at deepfakes ikke længere kun er et spørgsmål om falske kendisvideoer, men et værktøj i direkte vishing og direktørsvindel.
Det bliver sværere og sværere at se forskel med det blotte øje. Følgende kan stadig afsløre en deepfake, men brug dem som advarselstegn, ikke som bevis:
Fordi deepfakes bliver bedre, skal forsvaret ikke bygge på, at medarbejderne kan se forskel. Det skal bygge på procedurer, der virker, uanset hvor ægte henvendelsen ser ud.
At bruge en deepfake til svindel er ulovligt, som al anden bedrageri. Derudover har Danmark arbejdet på en ændring af ophavsretsloven, der skal give den enkelte ret over sit eget udseende og sin egen stemme, så det bliver forbudt at offentliggøre realistiske digitale efterligninger af en person uden samtykke. Satire og parodi er undtaget. Lovforslaget blev sendt i høring i juli 2025 og var ved den seneste opdatering i EU forventet at træde i kraft 1. juli 2026.
Vi træner medarbejdere og ledelse i at genkende deepfakes, klonede stemmer og AI-skrevne mails, og vi hjælper med de procedurer, der stopper svindlen, selv når den ser ægte ud.
Deepfake er en sammentrækning af deep learning og fake. Det betyder video, lyd eller billeder, der er skabt eller manipuleret med kunstig intelligens, så en person ser ud til at sige eller gøre noget, de aldrig har gjort.
AI-svindel er svindel, hvor kunstig intelligens bruges til at gøre angrebet mere troværdigt, fx med klonede stemmer, deepfake-video eller fejlfrie phishingmails. Målet er typisk penge, adgangskoder eller adgang til systemer.
Advarselstegn er unaturlige bevægelser omkring mund og øjne, lyd og billede der ikke passer sammen, og en person, der undgår at bevæge sig foran kameraet. Det sikreste er dog at bekræfte henvendelsen via en anden kanal.
Med nutidens værktøjer kan få sekunders tydelig lyd være nok til en overbevisende efterligning. Derfor er videoer og podcasts med ledelsen en mulig kilde for angribere.
Det er ulovligt at bruge deepfakes til svindel. Danmark har desuden arbejdet på en ændring af ophavsretsloven, der skal forbyde at offentliggøre realistiske digitale efterligninger af en persons udseende og stemme uden samtykke, med undtagelse af satire og parodi.
Med faste procedurer, der ikke afhænger af, om medarbejderne kan se forskel: bekræftelse af betalinger via en kendt kanal, to personer på store overførsler, phishing-resistent login og træning med aktuelle eksempler.
✓ Lex.dk: Deepfake
✓ EU IP Helpdesk: Denmark’s proposed copyright rules on deepfakes
✓ Sikkerdigital.dk: Phishing
Telefonsvindel, hvor klonede stemmer bliver mere udbredt.
Den klassiske form, som AI gør sværere at genkende.
Forfalskede afsendere, der ofte bruges sammen med deepfakes.
Ny IT-partner? Lad os tage en snak.
400+ virksomheder bruger allerede Azend
Ny IT-partner? Lad os tage en snak.