Hvad er et cyberangreb?

Af Azends rådgivere i IT-sikkerhed og compliance · Opdateret 23. oktober 2026

Et cyberangreb er et bevidst forsøg på at få uautoriseret adgang til, forstyrre, ændre eller ødelægge it-systemer og data. Motivet er oftest økonomisk, men kan også være spionage, sabotage eller aktivisme. For en almindelig dansk virksomhed er langt de fleste angreb ikke personligt rettet, de rammer dem, der er lettest at komme ind hos.

I daglig tale bruges ordene cyberangreb, hackerangreb og cyber angreb om det samme, og det gør vi også på denne side.

Kort fortalt

De vigtigste typer angreb

Phishing

Phishing og social engineering: Mennesket narres til at udlevere adgang eller penge. Den mest almindelige indgang.

Ransomware

Ransomware: Data krypteres, og der kræves løsepenge. Ofte kombineret med trussel om at offentliggøre stjålne data.

Kompromitteret forretningsmail

En reel postkasse overtages og bruges til at omdirigere betalinger eller narre samarbejdspartnere. Svær at opdage, fordi mailen faktisk kommer fra den rigtige afsender.

Udnyttelse af sårbarheder

Kendte fejl i systemer, der kan nås fra internettet, VPN-udstyr, firewalls, mailservere, udnyttes, ofte inden for få dage efter at fejlen bliver offentligt kendt. Hver sårbarhed har typisk et CVE-nummer.

DDoS

Tjenesten overbelastes med trafik, så den bliver utilgængelig. Rammer især virksomheder, hvor onlinetilgængelighed er forretningskritisk.

Forsyningskædeangreb

Angriberen kommer ind via en leverandør eller et stykke software, I har tillid til.

Insiderhændelser

Både de ondsindede og, langt oftere, de utilsigtede fejl.

Cyberangreb og hackerangreb: er der forskel?

Nej, ikke i praksis. Hackerangreb er det ord, de fleste bruger i hverdagen og i medierne, mens cyberangreb er den betegnelse, myndigheder og lovgivning som NIS2 bruger. Begge dækker over et bevidst forsøg på at skaffe sig adgang til, forstyrre eller ødelægge it-systemer og data.

Hvis der er en nuance, er det, at hackerangreb lyder som noget, en person sidder og udfører manuelt. Mange angreb i dag er automatiserede: programmer scanner internettet efter sårbart udstyr og forsøger lækkede adgangskoder døgnet rundt. Det er en af grundene til, at også små virksomheder bliver ramt. Det handler sjældent om, hvem I er, men om hvor let det er at komme ind.

Sådan ser et hackerangreb typisk ud

Det forløb, vi oftest møder hos danske virksomheder, er ikke dramatisk. Det ser sådan her ud:

✓  En medarbejder taster sin adgangskode ind på en falsk Microsoft 365-side efter en phishing mail
✓  Angriberen logger ind fra udlandet, og fordi kontoen ikke har stærk MFA, sker der ingenting
✓  Der oprettes en skjult regel i postkassen, så svar fra bestemte kunder eller leverandører flyttes væk fra indbakken
✓  Angriberen læser med i nogle uger og venter på en faktura
✓  En kunde får en mail fra den rigtige adresse om, at kontonummeret er ændret

Ofte bliver det først opdaget, når kunden ringer og spørger, hvorfor betalingen ikke er modtaget. Alle trin kunne være stoppet undervejs: med nummermatchning i MFA, med regler der blokerer login fra udlandet, eller med en alarm, når der oprettes en ny videresendelse i en postkasse.

Angreb er et forløb, ikke et øjeblik

Forestillingen om angrebet som et enkelt dramatisk øjeblik er misvisende og fører til forkerte prioriteringer. Et reelt forløb ser typisk sådan ud: adgang opnås, fodfæste sikres, netværket kortlægges, rettigheder eskaleres, data kopieres ud, og først derefter sker det synlige, kryptering, afpresning eller misbrug.

Konsekvensen for forsvaret er vigtig: hvis man kun kan opdage det sidste skridt, opdager man det for sent. Hvis man kan opdage skridt to eller tre, er der stadig noget at redde.

Hvilke cyberangreb rammer danske virksomheder i praksis

Styrelsen for Samfundssikkerhed, som har overtaget opgaverne fra Center for Cybersikkerhed, vurderer truslen mod danske virksomheder fra cyberkriminalitet som meget høj. De hændelser, der faktisk giver tab i danske SMV’er, er sjældent avancerede: en adgangskode uden multifaktor-godkendelse, en fjernadgang der stod åben, en fakturaændring ingen ringede og bekræftede, en sårbarhed der havde haft en rettelse tilgængelig i seks måneder.

Det er en dårlig nyhed og en god nyhed på samme tid. Dårlig, fordi det betyder de fleste hændelser kunne være undgået. God, fordi de foranstaltninger der virker, er kendte og overkommelige.

De seks foranstaltninger med størst effekt

Multifaktor-godkendelse på alt, der kan nås udefra.
Systematisk opdatering, med særlig prioritet til det der er eksponeret mod internettet.
Adskilt og testet backup, som ikke kan slettes med almindelige administratorrettigheder.
Begrænsede rettigheder, så dagligt arbejde ikke foregår som administrator.
Detektion, så et forløb kan opdages inden det sidste skridt.
En beredskabsplan, der er øvet, ikke kun skrevet.

Anmeldelse og pligter

Har et angreb berørt persondata, kan der være pligt til at anmelde bruddet til Datatilsynet inden for 72 timer. Er virksomheden omfattet af NIS2, gælder desuden krav om tidlig varsling af væsentlige hændelser inden for 24 timer. Begge frister forudsætter, at I opdager hændelsen, og at I ved, hvem der gør hvad, når det sker.

Hvor er hullerne hos jer?

Vi hjælper med at afdække hvor de reelle huller er hos jer, og prioritere indsatsen efter risiko frem for efter hvad der er lettest. Læs mere om it-sikkerhed hos Azend, eller tag en uforpligtende snak med en af vores rådgivere.

Ofte stillede spørgsmål om cyberangreb

Hvad er de mest almindelige cyberangreb mod virksomheder?

Phishing er den mest almindelige indgang, ofte efterfulgt af ransomware eller kompromitteret forretningsmail. Derudover udnyttes kendte sårbarheder i internetvendt udstyr som VPN og firewalls hyppigt.

Hvor hurtigt opdages et cyberangreb typisk?

Ofte for sent. Der går typisk dage eller uger fra den første adgang til det synlige angreb, og uden overvågning bliver forløbet først bemærket, når skaden er sket.

Er små virksomheder også mål for cyberangreb?

Ja. De fleste angreb er ikke rettet mod en specifik virksomhed, men mod dem der er lettest at komme ind hos. Mindre virksomheder rammes desuden ofte som vej ind til større kunder gennem forsyningskæden.

Skal et cyberangreb anmeldes?

Er persondata berørt, skal bruddet som hovedregel anmeldes til Datatilsynet inden for 72 timer. Er virksomheden omfattet af NIS2, gælder desuden krav om tidlig varsling inden for 24 timer for væsentlige hændelser. Angreb kan derudover anmeldes til politiet.

Hvad er forskellen på et cyberangreb og et hackerangreb?

Der er ingen reel forskel. Hackerangreb er det ord, der bruges i hverdagen, mens cyberangreb er den betegnelse, myndigheder og lovgivning bruger. Begge dækker over bevidste forsøg på at få adgang til, forstyrre eller ødelægge it-systemer og data.

Hvad gør man, hvis virksomheden bliver udsat for et hackerangreb?

Afbryd de ramte maskiner fra netværket uden at slukke dem, skift adgangskoder fra en sikker enhed, og kontakt jeres it-partner med det samme. Anmeld angrebet til politiet, og til Datatilsynet inden for 72 timer, hvis persondata er berørt. Følg jeres beredskabsplan, hvis I har en.

Kilder og videre læsning

✓  Styrelsen for Samfundssikkerhed: trusselsvurderinger og vejledninger
✓  Sikkerdigital.dk: Hvad truer din virksomhed
✓  NC3: Forholdsregler ved brud på it-sikkerhedssystemer (pdf)

Relaterede begreber

Phishing ›

Forsøg på at narre en medarbejder, og hvad der faktisk stopper det.

Malware ›

Paraplyen over virus, orm, trojansk hest, ransomware og spyware.

Ransomware ›

Kryptering og afpresning, og hvorfor backup alene ikke er nok.

← Tilbage til it-ordbogen