Et cyberangreb er et bevidst forsøg på at få uautoriseret adgang til, forstyrre, ændre eller ødelægge it-systemer og data. Motivet er oftest økonomisk, men kan også være spionage, sabotage eller aktivisme. For en almindelig dansk virksomhed er langt de fleste angreb ikke personligt rettet — de rammer dem, der er lettest at komme ind hos.
01
//azend.dk/it-ordbog/phishing/”>Phishing og social engineering: Mennesket narres til at udlevere adgang eller penge. Den mest almindelige indgang.
02
//azend.dk/it-ordbog/ransomware/”>Ransomware: Data krypteres, og der kræves løsepenge. Ofte kombineret med trussel om at offentliggøre stjålne data.
03
En reel postkasse overtages og bruges til at omdirigere betalinger eller narre samarbejdspartnere. Svær at opdage, fordi mailen faktisk kommer fra den rigtige afsender.
04
Kendte fejl i systemer, der kan nås fra internettet — VPN-udstyr, firewalls, mailservere — udnyttes, ofte inden for få dage efter at fejlen bliver offentligt kendt.
05
Tjenesten overbelastes med trafik, så den bliver utilgængelig. Rammer især virksomheder, hvor onlinetilgængelighed er forretningskritisk.
06
Angriberen kommer ind via en leverandør eller et stykke software, I har tillid til.
07
Både de ondsindede og — langt oftere — de utilsigtede fejl.
Forestillingen om angrebet som et enkelt dramatisk øjeblik er misvisende og fører til forkerte prioriteringer. Et reelt forløb ser typisk sådan ud: adgang opnås, fodfæste sikres, netværket kortlægges, rettigheder eskaleres, data kopieres ud, og først derefter sker det synlige — kryptering, afpresning eller misbrug.
Konsekvensen for forsvaret er vigtig: hvis man kun kan opdage det sidste skridt, opdager man det for sent. Hvis man kan opdage skridt to eller tre, er der stadig noget at redde.
Center for Cybersikkerhed vurderer truslen mod danske virksomheder fra cyberkriminalitet som meget høj. De hændelser, der faktisk giver tab i danske SMV’er, er sjældent avancerede: en adgangskode uden multifaktor-godkendelse, en fjernadgang der stod åben, en fakturaændring ingen ringede og bekræftede, en sårbarhed der havde haft en rettelse tilgængelig i seks måneder.
Det er en dårlig nyhed og en god nyhed på samme tid. Dårlig, fordi det betyder de fleste hændelser kunne være undgået. God, fordi de foranstaltninger der virker, er kendte og overkommelige.
Har et angreb berørt persondata, kan der være pligt til at anmelde bruddet til Datatilsynet inden for 72 timer. Er virksomheden omfattet af NIS2, gælder desuden krav om tidlig varsling af væsentlige hændelser inden for 24 timer. Begge frister forudsætter, at I opdager hændelsen — og at I ved, hvem der gør hvad, når det sker.
Vi hjælper med at afdække hvor de reelle huller er hos jer, og prioritere indsatsen efter risiko frem for efter hvad der er lettest. Læs mere om it-sikkerhed hos Azend, eller tag en uforpligtende snak med en af vores rådgivere.
Phishing er den mest almindelige indgang, ofte efterfulgt af ransomware eller kompromitteret forretningsmail. Derudover udnyttes kendte sårbarheder i internetvendt udstyr som VPN og firewalls hyppigt.
Ofte for sent. Der går typisk dage eller uger fra den første adgang til det synlige angreb, og uden overvågning bliver forløbet først bemærket, når skaden er sket.
Ja. De fleste angreb er ikke rettet mod en specifik virksomhed, men mod dem der er lettest at komme ind hos. Mindre virksomheder rammes desuden ofte som vej ind til større kunder gennem forsyningskæden.
Er persondata berørt, skal bruddet som hovedregel anmeldes til Datatilsynet inden for 72 timer. Er virksomheden omfattet af NIS2, gælder desuden krav om tidlig varsling inden for 24 timer for væsentlige hændelser. Angreb kan derudover anmeldes til politiet.
Forsøg på at narre en medarbejder — og hvad der faktisk stopper det.
Paraplyen over virus, orm, trojansk hest, ransomware og spyware.
Kryptering og afpresning, og hvorfor backup alene ikke er nok.
Vi lytter · 69 88 49 39