Hjem » Blog » Sådan laver I en beredskabsplan
Oktober 2026 · IT-sikkerhed · Beredskab
En beredskabsplan behøver ikke være et tykt dokument. Den skal kunne bruges en mandag morgen, hvor intet virker. Her er de 7 trin, og hvad der skal stå i den.
Mange virksomheder har en beredskabsplan. Den ligger bare i en mappe på serveren, blev skrevet for tre år siden, og ingen har læst den siden. Den dag, serveren er ramt af ransomware, kan ingen komme ind og læse den.
En god IT-beredskabsplan er ikke et langt dokument. Det er et kort, praktisk værktøj, der fortæller, hvem der gør hvad, når IT’en svigter. Og den kan sagtens laves af en mindre virksomhed uden et stort projekt.
Her er, hvordan I gør.
BEREDSKABSPLAN HOS AZEND
Vil I hellere have hjælp til at lave den?
Vi bygger planen sammen med jer, og vi tester den bagefter.
En IT-beredskabsplan beskriver, hvordan virksomheden reagerer, når et alvorligt IT-nedbrud rammer. Det kan være et cyberangreb, en server der dør, et nedbrud hos en leverandør eller en medarbejder, der kommer til at slette noget vigtigt.
Planen skal svare på de spørgsmål, ingen kan tænke klart over midt i en krise: Hvem bestemmer? Hvad skal op at køre først? Hvem skal vi ringe til? Og hvad siger vi til kunderne?
En brugbar plan har syv dele. Start med de tre første, så har I allerede noget, der virker.
Handlekortet er planens vigtigste del. Sådan kan et kort for ransomware se ud:
1. Afbryd de ramte computere fra netværket. Sluk dem ikke.
2. Ring til IT-partneren på [nummer].
3. Saml krisestaben, og start logbogen.
4. Ring til forsikringen på [nummer].
5. Send skabelon A til medarbejderne: "Brug ikke computeren, før I hører fra os."
6. Vurder inden for 24 timer, om I skal indberette til myndighederne.
Læg mærke til, at kortet ikke forklarer, hvad ransomware er. Det fortæller kun, hvad man skal gøre. Vil I vide mere om, hvad der følger efter de første timer, så læs vores indlæg om, hvad I gør dagen efter et cyberangreb.
En plan, der aldrig er afprøvet, er et gæt. Den nemmeste test er en skrivebordsøvelse: Saml krisestaben i en time, læs et scenarie højt, fx “Mandag kl. 7.45 kan ingen logge på”, og gå planen igennem, trin for trin. I finder hurtigt de huller, der ikke kan ses på papiret.
Test planen mindst én gang om året, og opdatér den, når I skifter systemer, leverandører eller nøglepersoner. Test også, at jeres backup rent faktisk kan gendannes. Her kan det hjælpe at kende forskellen på backup og disaster recovery.
For virksomheder, der er omfattet af NIS2, er beredskab ikke frivilligt. Loven kræver blandt andet, at I kan håndtere hændelser og holde driften kørende, og at ledelsen tager ansvar for det. Mange cyberforsikringer spørger også ind til, om I har en beredskabsplan, og om den er testet.
Er I i tvivl om, hvordan planen skal skrues sammen til netop jeres virksomhed, kan I læse mere i vores indlæg om, hvordan I vælger den rigtige IT-beredskabsplan.
Så kort som muligt. Det vigtigste skal kunne stå på én side, og hvert handlekort bør ikke fylde mere end én side. Baggrundsviden og detaljer kan ligge i et bilag.
Nej. Små virksomheder har ofte færre nøglepersoner og mindre buffer, så et nedbrud rammer hårdere. Planen kan være enkel, men den skal være der.
Krisestaben og deres stedfortrædere skal have den, også uden for jeres egne systemer. Medarbejderne skal som minimum vide, hvem de skal kontakte, og hvad de ikke må gøre.
Mindst én gang om året, og hver gang I skifter systemer, leverandører eller nøglepersoner. Sæt en fast dato i kalenderen, så det ikke bliver glemt.
IT-BEREDSKABSPLAN
Skal vi lave planen sammen med jer?
Vi kortlægger, skriver handlekortene og tester planen med jeres krisestab.
Nyhedsbrev
Kan du lide det du læser?
Få nyheder og indsigter om IT-sikkerhed og drift, forklaret så det giver mening for ledelsen.