Hjem » Blog » Sådan laver I en beredskabsplan

GUIDE · BEREDSKAB

Sådan laver I en beredskabsplan for jeres IT

Oktober 2026 · IT-sikkerhed · Beredskab

En beredskabsplan behøver ikke være et tykt dokument. Den skal kunne bruges en mandag morgen, hvor intet virker. Her er de 7 trin, og hvad der skal stå i den.

GUIDE · 7 TRIN Sådan laver I en beredskabsplan for jeres IT BEREDSKABSPLAN ✓ ✓ ✓

Mange virksomheder har en beredskabsplan. Den ligger bare i en mappe på serveren, blev skrevet for tre år siden, og ingen har læst den siden. Den dag, serveren er ramt af ransomware, kan ingen komme ind og læse den.

En god IT-beredskabsplan er ikke et langt dokument. Det er et kort, praktisk værktøj, der fortæller, hvem der gør hvad, når IT’en svigter. Og den kan sagtens laves af en mindre virksomhed uden et stort projekt.

Her er, hvordan I gør.

BEREDSKABSPLAN HOS AZEND

Vil I hellere have hjælp til at lave den?

Vi bygger planen sammen med jer, og vi tester den bagefter.

Læs om beredskabsplan →

Hvad er en IT-beredskabsplan?

En IT-beredskabsplan beskriver, hvordan virksomheden reagerer, når et alvorligt IT-nedbrud rammer. Det kan være et cyberangreb, en server der dør, et nedbrud hos en leverandør eller en medarbejder, der kommer til at slette noget vigtigt.

Planen skal svare på de spørgsmål, ingen kan tænke klart over midt i en krise: Hvem bestemmer? Hvad skal op at køre først? Hvem skal vi ringe til? Og hvad siger vi til kunderne?

1 side
med det vigtigste, så den kan bruges under pres
7 trin
fra ingenting til en plan, I kan bruge
1 gang
om året skal den testes og opdateres, som minimum

Sådan laver I planen: 7 trin

1
Udpeg en ejer og en krisestab
Én person har ansvaret for planen. Krisestaben er typisk en fra ledelsen, en fra IT eller jeres IT-partner, og en, der står for kommunikation. Udpeg også en stedfortræder for hver.
2
Kortlæg jeres kritiske systemer
Hvilke systemer kan forretningen ikke undvære? Mail, økonomi, ERP, filer, telefoni, produktion. Skriv også ned, hvilke leverandører hvert system afhænger af.
3
Beslut, hvor længe hvert system må være nede
Sæt en grænse for nedetid og datatab pr. system. Det giver rækkefølgen, når I skal gendanne, og det er en beslutning for ledelsen, ikke kun for IT.
4
Vælg de scenarier, I skal være klar til
Start med de mest sandsynlige: ransomware, nedbrud hos en leverandør, internet eller strøm forsvinder, og mistede adgange. I behøver ikke dække alt fra dag ét.
5
Skriv et handlekort for hvert scenarie
Ét kort pr. scenarie med de første skridt i den rigtige rækkefølge. Kort og konkret, så det kan følges, selv når man er presset.
6
Lav kontaktliste og kommunikationsplan
Telefonnumre på krisestab, IT-partner, leverandører, forsikring og bank. Og hvem der skal have besked hvornår: medarbejdere, kunder og myndigheder.
7
Gem planen, så den kan findes, når IT'en er nede
Print den. Læg en kopi uden for jeres egne systemer, og sørg for, at krisestaben har den på telefonen.
Den mest almindelige fejl
Planen ligger på den server, der er nede
Det lyder banalt, men vi ser det tit. Er jeres netværk ramt af ransomware, er filserveren, SharePoint og mailen måske også. En beredskabsplan, der ikke kan læses uden IT, hjælper ikke. Hav altid en udskrift og en kopi et andet sted.

Hvad skal stå i planen?

En brugbar plan har syv dele. Start med de tre første, så har I allerede noget, der virker.

01 · START HER
Forside med de vigtigste numre
Krisestab, IT-partner, supportlinje og forsikring på én side
02 · START HER
Roller og ansvar
Hvem beslutter, hvem handler, hvem kommunikerer, og hvem er stedfortræder
03 · START HER
Systemoversigt med prioritet
Hvad skal op først, og hvor længe må det være nede
04
Handlekort
Ét pr. scenarie med de første skridt
05
Leverandørliste
Kontaktpersoner, kundenumre og aftaler
06
Kommunikationsskabeloner
Færdige beskeder til medarbejdere og kunder, så I ikke skal formulere dem under pres
07
Logbog
Et sted at notere, hvad der sker og hvornår. Den får I brug for til forsikring og indberetning

Eksempel: Et handlekort

Handlekortet er planens vigtigste del. Sådan kan et kort for ransomware se ud:

Handlekort · RansomwareAnsvarlig: [navn] · Stedfortræder: [navn]

1. Afbryd de ramte computere fra netværket. Sluk dem ikke.

2. Ring til IT-partneren på [nummer].

3. Saml krisestaben, og start logbogen.

4. Ring til forsikringen på [nummer].

5. Send skabelon A til medarbejderne: "Brug ikke computeren, før I hører fra os."

6. Vurder inden for 24 timer, om I skal indberette til myndighederne.

Læg mærke til, at kortet ikke forklarer, hvad ransomware er. Det fortæller kun, hvad man skal gøre. Vil I vide mere om, hvad der følger efter de første timer, så læs vores indlæg om, hvad I gør dagen efter et cyberangreb.

Test planen, før I får brug for den

En plan, der aldrig er afprøvet, er et gæt. Den nemmeste test er en skrivebordsøvelse: Saml krisestaben i en time, læs et scenarie højt, fx “Mandag kl. 7.45 kan ingen logge på”, og gå planen igennem, trin for trin. I finder hurtigt de huller, der ikke kan ses på papiret.

Test planen mindst én gang om året, og opdatér den, når I skifter systemer, leverandører eller nøglepersoner. Test også, at jeres backup rent faktisk kan gendannes. Her kan det hjælpe at kende forskellen på backup og disaster recovery.

Det kræver lovgivningen og forsikringen

For virksomheder, der er omfattet af NIS2, er beredskab ikke frivilligt. Loven kræver blandt andet, at I kan håndtere hændelser og holde driften kørende, og at ledelsen tager ansvar for det. Mange cyberforsikringer spørger også ind til, om I har en beredskabsplan, og om den er testet.

Er I i tvivl om, hvordan planen skal skrues sammen til netop jeres virksomhed, kan I læse mere i vores indlæg om, hvordan I vælger den rigtige IT-beredskabsplan.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang skal en IT-beredskabsplan være?

Så kort som muligt. Det vigtigste skal kunne stå på én side, og hvert handlekort bør ikke fylde mere end én side. Baggrundsviden og detaljer kan ligge i et bilag.

Er vi ikke for små til en beredskabsplan?

Nej. Små virksomheder har ofte færre nøglepersoner og mindre buffer, så et nedbrud rammer hårdere. Planen kan være enkel, men den skal være der.

Hvem skal have adgang til planen?

Krisestaben og deres stedfortrædere skal have den, også uden for jeres egne systemer. Medarbejderne skal som minimum vide, hvem de skal kontakte, og hvad de ikke må gøre.

Hvor ofte skal planen opdateres?

Mindst én gang om året, og hver gang I skifter systemer, leverandører eller nøglepersoner. Sæt en fast dato i kalenderen, så det ikke bliver glemt.

IT-BEREDSKABSPLAN

Skal vi lave planen sammen med jer?

Vi kortlægger, skriver handlekortene og tester planen med jeres krisestab.

Få en beredskabsplan →

Nyhedsbrev

Kan du lide det du læser?

Få nyheder og indsigter om IT-sikkerhed og drift, forklaret så det giver mening for ledelsen.

Tilladelse til markedsføring*
*Ved at trykke “Ja tak, jeg acceptere” accepterer du, at Azend A/S gemmer dine data i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Du vil blive oprettet i vores mailsystem og vil have mulighed for at afmelde.
Ny IT-partner? 69 88 49 39