Dagligt arbejder vi alle med mails, især i Office 365 og Outlook. Der er flere måder hvorpå vi kan arbejde mere effektivt når vi arbejder med mails. Ofte har vi en tekst vi skriver flere gange i løbet af en uge. Derfor har Outlook en utrolig smart måde, hvor du kan undgå dobbelttastning – nemlig ved hjælp af genvejselementer.
Kender du til genvejselementer i Outlook? De er faktisk sat i verden, for at hjælpe dig til at blive endnu mere effektiv, og undgå dobbelttastning.
De virker på to forskellige måder, enten har du foruddefineret en tekst som automatisk viser sig når du begynder at skrive, for at indsætte den trykker du blot på “enter” på dit tastatur.
Den anden måde, er at du i stedet for at skrive noget i din mail, kan tilgå fanen “genvejselementer” og her kan du finde din foruddefinerede tekst og klikke på den, helt uden at skulle taste noget.
Du kan også gemme din tekst som “hurtige dele” i dine genvejselementer, det gør du på præcis samme måde som tidligere, du markerer din tekst, og i stedet for at gå til “autotekst” så vælger du blot knappen lige under, som hedder “gem markering i galleri over hurtige dele”. Her gemmer du den på samme måde som tidligere. Din tekst kan du finde ved at gå til genvejselementer, hvor den ligger som et element du kan klikke på og få indsat direkte i din mail.