Nordic Wind Technology

Sikre forbindelser og et konstant flow af data er afgørende for software-virksomheden Nordic Wind Technology, der har valgt Azend som samarbejdspartner. Azend varetager både den daglige drift af Nordic Wind Technologys hosting og det komplekse, globale netværk, der er indrettet til at forsyne virksomheden med forretningskritiske data.

Udsigt over marken med vindmøller og bondegård

Nordic Wind Technology

Sikre forbindelser og et konstant flow af data er afgørende for vindmøllesoftware-virksomheden Nordic Wind Technology, der har valgt Azend som samarbejdspartner. Azend varetager både den daglige drift af Nordic Wind Technologys hosting og det komplekse, globale netværk, der er indrettet til at forsyne virksomheden med forretningskritiske data.


Firewalls og VPN-forbindelser skaber målbare fordele

Nordic Wind Technology er måske nok en mindre virksomhed i Ikast, men firmaet har en rækkevidde langt ud over Danmarks grænser. Nordic Wind Technology udvikler nemlig software til vindmøller med det formål at forbedre møllernes ydelse og give ejeren fuld adgang til at styre og servicere dem.

Møllerne er primært placeret på afsidesliggende lokationer i lande som USA, Spanien og Frankrig. Det stiller krav om sikre og ikke mindst stabile VPN-forbindelser, fra den enkelte mølle over Fiks ITs datacenter til NWTs hovedkvarter. Et enkelt servicebesøg til en mølle kan nemt tage en hel arbejdsdag for en tekniker, så en mistet forbindelse kan hurtigt blive dyr. Både i arbejdsløn og tabte data.

Outsourcing af forretningskritisk infrastruktur

Nordic Wind Technology er et relativt ungt firma, som blev startet i 2017 og har haft Azend som IT-partner fra begyndelsen. Jørgen Kjærsgaard, der tiltrådte som direktør i februar 2020, er ikke i tvivl om, at det er en gevinst at have en professionel leverandør til at stå for IT-driften:

“Der har ikke været nogen andre inde i billedet før Azend, men qua at det er en startup-virksomhed med fokus på at lave softwareudvikling, så har man ikke også haft ressourcer til selv at skulle source IT-udstyr eller bøvle med opsætning af firewalls og VPN-forbindelser osv. Så der har man kigget sig omkring og valgt en professionel leverandør af disse ydelser.
Vi har en størrelse, hvor vi skal holde snuden i sporet på det vi laver, og så finde nogen, der er dygtige på deres område.”

Outsourcing af IT giver besparelser og tryghed

Med 9 medarbejdere er det stadig en besparelse for Nordic Wind Technology at have outsourcing af IT-leverancer. Desuden giver det tryghed:

“Det er i høj grad en tryghed. Og så er det selvfølgelig også en sikring af, at vi har en professionel leverandør, som har en stor pulje af ressourcer, som vi kan trække på, så vi ikke skal holde os opdateret på alle fronter. Der er selvfølgelig dels vores daglige software, altså Office-produkter osv., men i allerhøjeste grad de her firewalls og VPN, som er driftskritiske.”

Remote access er livsnerven

Azends datacenter spiller en central rolle som omdrejningspunkt for kommunikationen mellem Nordic Wind Technology i Ikast og vindmøllerne på de udenlandske sites, blandt andet i USA. Datacentret håndterer den tunge trafik og sender datapakkerne frem og tilbage mellem afsender og modtager. Det betyder, at man i NWTs hovedkvarter kan holde kontakt med møllerne, uden at det stiller de store krav til hardware.

Når Nordic Wind Technology skal demonstrere deres produkt for en ny kunde, udvælges et antal møller som proof of concept og får installeret software-opdateringen. Det er helt afgørende at have remote access til møllerne i testfasen, så man kan monitorere dem og dokumentere, at de lever op til det lovede.

Konstant monitorering

Når møllerne overgår til drift, skal de også levere data hjem til ejeren. Møllens oppetid – altså den tid hvor den leverer data – forventes at ligge på 97-99%. Det resterende er planlagt vedligeholdelse. Direktør Jørgen Kjærsgaard:

“Det er ekstremt vigtigt, at det virker. For mister vi forbindelsen til nogle møller på site, har vi dels ikke noget overvågning på, hvordan vores software performer, dels så kan kunden heller ikke se data fra møllen og dermed igen: Er det softwaren eller IT-relateret? Så det skal simpelthen bare virke.”

At opfylde Nordic Wind Technologys krav til netværk kræver tæt samarbejde. Og Jørgen Kjærsgaard er glad for den ekstra ressourcepulje, han kan trække på hos Azend, når det er nødvendigt. Blandt andet har han haft teknikere fra Azend i Tyskland for at installere firewalls og VPN-udstyr.

Mere om Nordic Wind Technology

Nordic Wind Technology har udviklet en ren software-løsning til Bachmann-controllere i vindmøller af mærkerne Senvion og Suzlon. Softwaren leveres på et Compact Flash-kort, som erstatter controllerens oprindelige Compact Flash-kort. Der udskiftes ingen hardware i processen, hvilket er med til at sikre et minimum af nedetid, samt at kunden ikke bliver afhængig af en ny hardware-leverandør.


NWTs kompetencer ligger indenfor møllestyring og optimering af møllens performance. Softwareopdateringen sikrer møllens ejer uafhængighed af OEM, fuld transparens og adgang til service tool og interface på møllen. Desuden har du som mølleejer udsigt til en annual energy production-forbedring på 2-7%.


Der står i øjeblikket over 140 vindmøller rundt om i verden, der kører med NWTs software. Primært i Europa og USA.

Du kan få mere information på Nordic Wind Technologys hjemmeside.

Er du nysgerrig på, hvordan Azend kan tilføre værdi til din virksomhed?
Udfyld kontaktformularen nedenfor, og lad os udforske mulighederne sammen.
Kontakt

Læs om hvordan vi behandler dine personoplysninger i vores privatlivspolitik.

To mennesker sidder i møde

Relaterede cases