Få mulighed for udvikling
Ligesom vores kunder aldrig bare er tal, numre og systemer, er vores medarbejdere det heller ikke. Vores vision for vores medarbejdere er, at de skal have plads til at trives, lykkes og udvikle sig – både som individer og i fællesskabet Azend. For på den måde, lykkes vi også som virksomhed, og vi tror på, at vi på den måde også får langvarige relationer med vores kollegaer, fordi vi har lyst til at blive.
Går du med en drøm om at udvikle dig, enten horisontalt eller vertikalt, så er vores indstilling, at alt er muligt, hvis man viser viljen til at arbejde for det og interessen for at dygtiggøre sig.
Elev
Vi tager vores ansvar seriøst, og derfor ansætter vi selvfølgelig også elever, fordi det er vores vigtigste kilde til nye, dygtige talenter. Som elev hos os må du aldrig frygte, at komme til at stå ved kaffemaskinen og sørge for kaffe til dine kollegaer. Vi tror på, at med ansvar kommer erfaring og læring – og erfaring er nødvendig for at klare dig godt i dit fag. Derfor vil du også opleve at vi udviser en stor tillid til, at vores elever kan og tør tage ansvar.
Supporter
Vores support afdeling er næsten husets kommandocentral. Det er, for mange kunder, det første kontaktpunkt når der bliver ringet ind med en udfordring. Derfor ser vi det også som en særdeles vigtig funktion, og vores supportere sidder absolut ikke kun og skifter passwords og brugernavne, de dækker som oftest både 1st og 2nd line support (i nogle tilfælde også 3rd line). Det betyder at vores supportere bliver fagligt meget stærke, da de har en langt dybere viden end hvad der nødvendigvis forventes af en support.
IT konsulent
Som konsulent i vores Cloud & Infrastructure afdeling, har du en helt central rolle for vores kunder. Du er deres tætteste rådgiver når det drejer sig om deres IT sikkerhed og generelle infrastruktur. Vi gør en dyd ud af, at vores konsulenter holder sig opdaterede, fordi det for både os og dem er vigtigt at holde sig markedsrelevant. Derfor får alle også mulighed for at blive certificeret i relevante Microsoft certificeringer (det gælder i øvrigt også for både vores supportere og elever).
ERP konsulent
Konsulenterne i vores ERP-afdeling er eksperter i Business Central, og kan råde og vejlede vores kunder i alt lige fra økonomistyring til salg og service, og endda supply chain management. Her får du mulighed for at prøve kræfter med alt lige fra undervisning og workshops, til fejlsøgning, implementering og projektledelse. Der er mange muligheder inden for ERP, og vi gør også her en dyd ud af at alle er opdaterede på ny og relevant viden, blandt andet gennem certificeringer fra Microsoft med flere.
Salg
Går du med en sælger i maven og nyder du, at bruge al din tid ude ved kunderne, så er IT branchen måske noget for dig! Hvis man arbejder med salg i IT branchen er der mange muligheder for at dygtiggøre sig – og hos os er det bare et spørgsmål om at skyde den gode idé afsted, der er alle chancer for at vi griber den. Som sælger er der både mulighed for at dykke lidt ned i teknikken, og kunne rådgive kunderne meget detaljeret om deres næste investering, og så gør det heller ikke noget, hvis du har næse for strategi og forretningsudvikling, for på den måde bliver du helt sikkert dine kunders go-to guy.
Leder
Vi er en organisation, hvor personalepleje og moderne ledelse er i hjertet af vores kultur – og altid har været det. Ledelsen i Azend har fokus på udvikling og frihed under ansvar, vi går langt for at sikre en individuel ledelse af hver enkelt medarbejder, vi støtter os til vores talenttests, som alle i Azend har fået lavet, til at understøtte både ledelsesstil og udviklingen af den enkelte. Det betyder at man som leder i Azend forventes at være både nærværende og personlig, så vel som strategisk og fremtidsorienteret.